Rødrygget tornskade: Maskeret ’bandit’ viser vej til god natur

Rødrygget tornskade er en smuk sommergæst med drabelige kostvaner. Dens hang til varierede landskaber med en rig fauna af krybdyr, småfugle og store insekter betyder, at den er en god indikator for, om naturkvaliteten i et område er høj. Derfor giver det god mening at holde øje med, om tornskaden findes på dine arealer. Og hvis den endnu ikke gør, kan du bruge den som inspiration til, hvordan du kan skabe bedre natur på din bedrift!

Kend den på bandit-masken

Med en længde på cirka 17 cm og et vingefang på 24-27 cm placerer rødrygget tornskade sig i størrelseskategorien midtimellem spurv og solsort. Især hannen er en iøjnefaldende fugl, med sin rødbrune ryg og den sorte ’banditmaske’, som ses tydeligt på issens lysegrå fjer. Hunnen er gråbrun og mere uanselig.

Begge køn har et kroget, rovfugle-lignende næb. Arten er derfor let genkendelig – også for nybegyndere. Ofte ses tornskaden siddende højt til vejrs i en busk, hvorfra den kan spejde efter byttedyr. Da rødrygget tornskade er meget territoriel forekommer arten aldrig i stort tal.

Store insekter på menuen

Rødrygget tornskade foretrækker at leve i åbne, tørre landskaber med en varieret vegetation, herunder overdrev, græsningsenge, klitheder, skovbryn og skovlysninger. Allerbedst kan arten lide landskaber, der tilbyder et mix af lysåbne, blomsterrige arealer punkteret af spredte tornede buskadser, enkeltstående træer, tornekrat eller levende hegn. Netop denne type landskaber vil være rige på mange forskellige arter af insekter, firben, frøer, mus og småfugle. Og det er guf for en sulten tornskade-familie! Arten har en særlig forkærlighed for store insekter, og æder gerne både guldsmede, humlebier og store biller. Men den tager også gerne endnu større byttedyr såsom markmus, markfirben og endda fugleunger!

Rødrygget tornskade findes over hele landet, men er hyppigst i Vestdanmark, hvor den gennem de sidste år har oplevet fremgang. Dog går arten tilsvarende tilbage i Østdanmark. Tilbagegangen skyldes især manglen på egnede levesteder for arten i det moderne, dyrkede landskab. Men forskningen viser, at ændringer i klimaet også kan spille en rolle. Arten kan ligesom deres primære fødeemner, de store insekter, bedst lide når det er tørt og varmt, derfor opholder arten sig kun her i landet fra maj–september, hvorefter den drager sydpå til sit vinterkvarter i det sydlige Afrika.

Madpakken korsfæstes

Tornskaden er en ihærdig jæger, og den fanger gerne mere føde end den kan nå at fortære. Når den har føde i overskud spiddes byttet på torne bl.a. af tjørnekrat og slåen. Dér hænger byttet indtil perioder, hvor vejret er dårligt og jagtmulighederne er ringe.

Så hvis man er så heldigt at støde på rester af spiddede biller, hvepse, fugleunger eller mus på en varm sommerdag, så er stor sandsynlighed for, at det er den rødryggede tornskades drabelige madpakke, du har fundet!

Hvad kan du gøre for den rødryggede tornskade?

Hvis du ønsker at sikre gode forhold for rødrygget tornskade på din ejendom, skal du først og fremmest fokusere på de udyrkede, lysåbne områder. Målet er at skabe et varieret landskab, der består af en mosaik af spredte buske, langt græs, kort græs, slidte partier, våde partier og tørre partier. Har man den variation på arealet vil det skabe grobund for en rig fauna af store insekter, småfugle, padder og krybdyr – og dermed bedre betingelser for den rødryggede tornskade.

Netop denne type landskab kan især sikres igennem græsning med kreaturer eller heste. De græssende dyr medvirker til at skabe naturlig variation på arealet, og derved flere levesteder for både planter og dyr. Ønsker man at fremme en rig flora og fauna er det dog vigtigt at styre græsningstrykket nøje. Mange naturarealer afgræsses så de er helt nedbidte allerede i august og september – netop som de ellers burde stå i et rigt blomsterflor. Dermed mister insekterne – og fuglene – deres livsgrundlag. En mere ekstensiv sommergræsning, eller endnu bedre, helårsgræsning, hvor antallet af dyr er afstemt efter, hvad arealet kan bære om vinteren, vil sikre en mere rig blomsterflora, til glæde for insekterne, og dermed også fuglene. Husk dog altid at være opmærksom på, om du overholder reglerne, hvis du modtager tilskud på dine arealer.

Rødrygget tornskade bruger meget tid på at sidde i buske med torne, herunder roser, slåen, tjørn og ene. Hvis man er så heldig at have et område, der falder i fuglens smag, er det derfor vigtigt at værne om de enkeltstående buske og småtræer, der måtte være på arealet.


Hunnen af rødrygget tornskade har en mere diskret fjerdragt end den flotte han – men ‘bandit-masken’ kan stadig anes (foto: Colourbox)


Rødrygget tornskade holder af varierede landskaber, der både indeholder våde og tørre lysåbne partier, samt spredte buske og træer – netop som det ses her ved Odderdam Engene i Gribskov, hvor der findes en fin bestand af arten (foto: Anne Eskildsen).

Sådan er rødrygget tornskade beskyttet

Rødrygget tornskade er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og Bernkonventionens liste II. Danmark har international forpligtelse til at beskytte fugle, som kommer hertil på træk, derfor er arten også fredet.

Andre tornskade-arter i Danmark

Stor Tornskade

%d bloggers like this: