Den røde glente er naturens smukke skraldemand

Den røde glente er en af vore største og smukkeste rovfugle. Arten kendes nemt på sin lange, kløftede hale, sine slanke, graciøse vinger og sin kontrastrige grå-rød-sorte fjerdragt. Den har et vingefang på ca. 150 cm, hvilket er omkring 25 procent større end musvågen.

På engelsk kaldes glenten for ’kite’ – altså ’drage’ – og det er ikke helt tilfældigt, for glenten kan ’hænge’ i luften i timevis på sine lange, graciøse vinger, præcis som en svævende drage.

Naturens skraldemand

Glentens lette og elegante kropsbygning gør den perfekt egnet til afsøge landskabet for ådsler. Fra udenlandske undersøgelser ved man, at glenter, der yngler tæt på motorveje, kan få mange unger på vingerne. Her er det især trafikdræbte dyr, der står på menuen.

Det er meget almindeligt at se den røde glente i lav flugt over marker eller langs veje, hvor fuglen i langsomt tempo afsøger terrænet for døde eller svækkede dyr.

Kragernes og regnormenes skræk

Den røde glente er mest kendt som ådselsæder, men faktisk er den meget alsidig i sit fødevalg. Den tager ofte levende bytte, og padder, krybdyr, smågnavere, og i nogen grad fugle, optræder på menuen.

En undersøgelse fra Sverige har vist, at glenten har en særlig appetit på kragefugle, dvs alliker, råger, skader og krager. Derimod er småfugle ofte for hurtige for glenten, som ikke er designet til at lave pludselige bevægelser i luften. Når jagtheldet på større bytte svigter, er regnorme et vigtigt supplement til føden.

Holder af kulturlandskabet

Den røde glente er en art, der klarer sig godt i kulturlandskabet, og i Danmark findes ynglepladserne især i afvekslende og kuperede landskaber med vandløb og søer, hvor marker veksler med større og mindre skov-partier. Sådanne steder er der tilstrækkeligt med føde til at opfostre ungerne.

Typisk placeres reden i en mindre skov, mens fødesøgningen finder sted i det åbne land, fx langs skovbryn og levende hegn. Glenten har en ejendommelig vane med at pynte sin rede med små ’skatte’, som fx farvet snor, små stykker plastic, eller papir.

I modsætning til mange af sine slægtninge yngler den røde glente gerne tæt på mennesker, og tåler en del færdsel i nærheden af sin rede, så længe den er forudsigelig. I Skåne, hvor arten har været almindelig i mange år, ser man ofte, at reden placeres i gamle træer i mindre lunde ved gårde.

Hyppig vintergæst

Ynglebestanden af røde glenter i Danmark er stadig forholdsvist lille – omtrent 200 par – fordelt over store områder i Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm.

De fleste af de glenter, der yngler i Danmark, drager mod overvintringspladserne i Sydvesteuropa i løbet af september måned, og venter først tilbage i begyndelsen af marts. Men i de senere år er stadig flere glenter blevet observeret i Danmark vinteren over. Det er sandsynligvis især svenske fugle, der holder ’vinterferie’ i Danmark.

Ofte samler fuglene sig på store, fælles overnatningspladser i et skov-parti. Særligt vest for Horsens, på Djursland og på Vestsjælland kan man være heldig at se over hundrede røde glenter samle sig på himlen en vintereftermiddag, for til sidst sætte sig til hvile i træerne for natten.

https://ec.europa.eu/agriculture/index_da.html

Kilde: DR (februar 2017)

%d bloggers like this: