Nu kan du downloade præsentationer fra Bestøversymposiet

Torsdag d. 7 dec. 2017 blev det første danske symposie med fokus på vilde bier, honningbier og andre bestøvere, afholdt på Axelborg i København. Dagen og programmet var arrangeret af Institut for Plante og Miljøvidenskab på KU, SEGES og IPBES i Danmark.

Fokus for symposiet var bestøverfaunaens betydning og beskyttelse, med særlig vægt på de vilde bier og honningbier. Baggrunden for dette er den accelererende nedgang i arts­rigdom og antal af bier og andre bestøvere på verdensplan – og en voksende dansk bekymring.

For at give deltagerne den nyeste viden og forskellige perspektiver på problemstillingen var dagen sammensat af oplæg fra både udenlandske og danske forskere, samt en række danske praktikere.

Her kan du downloade alle præsentationer fra arrangementet

Bred deltagelse og stort engagement

Symposiet var fuldt booket med 120 deltagere, heriblandt repræsentanter fra 8 kommuner, 3 relevante styrelser, 13 interesseorganisationer, 44 forskere og studerende, 14 rådgivere fra landbrug og naturbeskyttelse, samt 23 biavlere.

Målet var at samle deltagere fra både forsknings- og beslutningsområdet, og det lykkedes med stor succes. Tak til alle, som deltog i arrangementet!

Læs mere om bestøvere

Læs mere om status for bestøverne i IPBES’ bestøverrapport: Assessment report of pollinators, pollination and food production 2016

Læs mere om de vilde bier i Danmark på www.vildebier.dk

%d bloggers like this: