Naturpleje med succes

Blandt danske landmænd opleves der i øjeblikket en stigende interesse for naturpleje, og mulighederne for at tjene penge på at afgræsse værdifulde naturområder. Græsning er nemlig afgørende for at skabe gode levesteder for den vilde flora og fauna. Samtidig kan der være gode penge at tjene på plejetilskud og salg af kvalitetsprodukter med en god historie om høj dyrevelfærd og naturpleje bag.

Derfor stiller SEGES i en ny folder skarpt på, hvordan man som landmand kan lave naturpleje med succes – både for naturen og for pengepungen.

Afgræsning giver mangfoldighed

Farverige forårsbebudere som nikkende kobjælde og hulkravet kodriver står lige nu på spring til at titte frem fra deres vinterhi. Med dem følger en lang række urter, svampe, insekter og fugle, og inden længe vil det igen myldre af liv på de danske overdrev, enge og heder. For at sikre det naturlige samspil mellem arterne, sådan som det har udfoldet sig gennem tusinder af år, er det vigtigt at mange arealer bliver holdt lysåbne og ikke gror til i højere stauder eller vokser i skov. Denne naturlige dynamik sikres bedst og lettest igennem græsning.

På arealer, der bliver afgræsset, kommer der en større og mere artsrig blomstring til gavn for bier, svirrefluer og sommerfugle. Solen varmer den lysåbne jordoverflade til gavn for firben og biller. I de åbne pletter, der opstår efter dyrenes tråd, lever en række smådyr, og i kokasserne er der et mylder af møgbiller – til glæde for småfuglene. Med andre ord, så er afgræsningen afgørende for at skabe et grundlag for gode levesteder for de planter og dyr, som netop er knyttet til naturarealer som overdrev, heder, ferske enge og strandenge.

Økonomi i naturplejen – Hvordan?

Det er helt afgørende, at man som naturplejer får lagt en klar strategi for produktionen og får regnet økonomien godt igennem. Hvis det sker, er der muligheder for at lave en fornuftig forretning med naturpleje. Det viser analysen af regnskaber hos succesfulde naturplejere, som SEGES har foretaget. Dette kræver dog først og fremmest et fokus på god management, herunder at man får overblik over, hvor man som naturplejer har sine styrker og sine svagheder, og hvor mulighederne er for den enkelte naturplejer.

Rund regnet vurderer de naturplejere, som SEGES har talt med, at tilskud udgør ca. halvdeles af deres samlede indtægt. De fleste søger både Grundbetaling og det 5-årige tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Merpris for salg af kød er desuden afgørende for de fleste. Mange opnår en ekstra god pris ved at sælge deres kød til restauranter, eller via salg fra egen gårdbutik. Men også salg af levende dyr kan være en ekstra indtægtskilde.

Overordnet set tegner der sig et billede af, at der ikke er én bestemt vej til at opnå en god økonomi i naturplejen. Nogle landmænd har primært fokus på optimering af tilskud, mens andre i højere grad har fokus på afsætning af kødet og optimering af tilvækst. Derfor er det vigtigt, at man som landmand gør sig klart, hvor ens styrker og svagheder ligger, og hvor ens muligheder for indtjening er bedst.

Bliv inspireret

I folderen ”Naturpleje med succes” har SEGES indsamlet gode erfaringer og eksempler fra naturplejere, der har succes – både med naturplejen og økonomien i plejen. Folderen beskriver også de udfordringer naturplejerne ser, og tre naturplejere fortæller om, hvordan de får naturplejen til at lykkes. De tre landmænd er netop eksempler på, at der er mange forskellige måder at gennemføre en fornuftig naturpleje på med succes.


Lene Gommesen og Peter Bisgaard er naturplejere på Fyn. Deres udgangspunkt er, at de skal have en ordentlig betaling for det gode kød, de sælger. ‘Som naturplejere er det vigtigt, at vi ikke underbyder hinanden, men i stedet er stolte af de gode produkter vi sælger’ siger Lene.


For Rasmus Skau er naturplejen efterhånden kommet til at udgøre en væsentlig del af hans indtjening. Hans  erfaring er, at dyrene sagtens kan producere kød af høj kvalitet, selvom de går på marginaljorde. ‘Jeg ser på bundlinjen frem for tilvæksten. Filosofien er ikke at satse på øget tilvækst i dyrene, men i stedet at tjene pengene på tilskud og god kødkvalitet’ siger han.

%d bloggers like this: