Kom til Naturmøde 2017 i Hirtshals!

Er du optaget af naturen – på godt og ondt? Så kom til Hirtshals, hvor der fra den 18.-20. maj afholdes Naturmøde.

Naturmødet er et årligt nationalt folkemøde om – og i – naturen. Her mødes naturelskere, fagfolk, politikere og helt almindelige danskere til 3 dages naturdebatter, faglige oplæg og et hav af spændende aktiviteter i den fantastiske natur omkring Hirtshals. Og det er ganske gratis!

Kort og godt er Naturmødet et spændende arrangement for dig, der der har lyst til at blive klogere på naturen og til at møde andre mennesker med forskellige vinkler, viden og interesser indenfor natur.

Debat om naturen

Fra de seks forskellige platforme, Thunderdome, Life, Learn, The Village, Explore og Roots bliver syn, ambitioner, mål og brug af naturen diskuteret. Bliv inspireret eller provokeret når fagfolk, politikere og entusiaster vender og drejer naturen.

For eksempel kan du blive klogere på det nyeste om erstatningsnatur, høre en række kendte danske politikere give deres version af en ‘naturtale til nationen’ eller opleve Anders Lund Madsen i spidsen for ‘Anders og Monopolet’, hvor deltagernes egne natur-dilemmaer bliver vendt og drejet af et særligt udvalgt ekspertpanel.

Landbruget er også med

Landbrug & Fødevarer og SEGES deltager under mødet i en lang række debatter, diskussionsfora og kommer med faglige oplæg. Lokale nordjyske landmænd vil også være til stede i en fælles landbrugsstand.

Læs mere om naturmødet her: www.naturmoedet.dk

Du kan også følge Naturmødet på Facebook, hvor der løbende bringes opdateringer og nyheder før og under mødet.

Naturmøde 2017

Arrangørerne skriver om mødet:

”Naturmødet er vind i håret, fuglekiggere og natursyn i konflikt. Det er debat, aktiviteter og folkefest og her mødes økologer, konventionelle, nysgerrige, naturvejleder, børn, politikere, videnskabsfolk, vinterbadere og mountainbikere. Naturmødet er – ligesom naturen – for alle og sammen sætter vi dagsordenen for naturdebatten i Danmark”.

%d bloggers like this: