Jo vådere, jo vibere!

Marts måned er tiden for de første, lysegrønne forårstegn og årets første lærkesang. Men den muntreste forårsbebuder af alle er viben, der allerede fra midten af marts kan ses og høres, når den med sin akrobatiske flugt og sit karakteristiske kald – vuii-o-vuiip-vip-vip-euvii – markerer sit territorie henover landmandens marker.

I England siger man om vibernes habitat-krav ’the wetter, the better’. Frit oversat til dansk kunne dette blive til noget i retning af ’jo vådere, jo vibere’. Viberne er nemlig afhængige af åbne, fugtige pletter i landskabet – de såkaldte vibelavninger – hvor de kan udklække og opfostre deres kyllinger.

Omkring 1950 ynglede der ca. 150.000 par viber i Danmark, men i dag er tallet nede på blot 20.000 par. Vibens deroute skyldes især, at der i dag er færre afgræssede engarealer, og at der i mindre grad opstår våde, udyrkede pletter i afgrøderne, hvor viben kan lægge sin rede, og hvor de nyklækkede unger kan søge føde.

De våde lavninger er livsvigtige

Som landmand har du mulighed for at tilgodese viben, ved at holde hånden over de små, våde lavninger, som de er afhængige af. Vibelavninger i marken behøver ikke at være planlagte, men kan være et tilvalg efter særligt våde vintre, mens arealet kan dyrkes i tørre år. Selv en lille lavning kan tiltrække viber, men større arealer virker bedst.

Ud over viben kan lavningerne også være levested for mange arter af vilde planter, insekter og padder – især hvis vandet ikke tørrer ud for tidligt på året. Selv når forårssolen udtørrer lavningen, vil den stadig holde sig åben, fx til gavn for mange smådyr, som vil trække ud i det lysåbne og varme område. Også fødesøgende fugle vil komme til, eksempelvis agerhøns, sanglærker og vagtler.

Vårsæd er vibevenlig

I marken holder viben mest af at anlægge sin rede i nytilsåede vårafgrøder. I vårsæden kan man hjælpe viberne ved at tromle vårafgrøderne så hurtigt efter udsåningstidspunktet som muligt. På den måde undgår man, at viben når at lægge æg, som bliver ødelagt af tromlen. Skulle viben alligevel nå at lægge æg inden du får tromlet, så sørg for at holde øje med rederne, og kør udenom hvis muligt.

Da viben lever af insekter, orme, frøer, snegle og plantedele, fungerer vibelavninger godt i tilknytning til andre åbne områder, hvor viben også kan søge føde, eksempelvis fugtige enge, små vandhuller, nærliggende kyststrækninger eller andre udyrkede områder. Afgræsning af arealerne er vigtig, fordi den sikrer, at de holder sig lysåbne, mens friske kokasser og hestepærer giver flere insekter og dermed mere føde til viben.

En stribe med reduceret udsædsmængde langs kanten af marken, en barjordsstribe eller en lærkeplet i marken kan også hjælpe viben og dens unger, når de skal søge føde. Husk, at hvis du ønsker at lave ’vibe-venlige’ tiltag i marken, er det en god idé at placere dem i nærheden af enge eller lavninger.

Du kan læse mere om regler og retningslinjer for etablering af vibelavninger i faktaarket ‘vibelavninger‘.

http://ec.europa.eu/agriculture/index_da.html

Viben i folkemunde

Viben optræder i mange gamle sange og ordsprog.

Et gammelt jysk ordsprog lyder: ”E Vib´ kommer, aa e Stork kommer, men det er itt Sommer før end e Kukmand kommer

I folketroen var viben både en lykkebringer og en skæbnefugl. ”Hører et Menneske Viben første Gang i Aaret, medens han staaer og sladrer med et andet Menneske, da vil han komme til at snakke og sladre Aaret om

En anden skrøne er, at har man penge på lommen, når man ser årets første Vibe, så kommer man ikke til at mangle penge det år.

(kilde: Niels Andersen)

%d bloggers like this: