Hvepseedderkoppen er et nyt syn i den danske natur

Med sine iøjnefaldende gul-sorte aftegninger, sin markante størrelse og sit usædvanlige spind ligner hvepseedderkoppen mest af alt en art, som man kunne forvente at møde i fjerne, eksotiske regnskove. Men faktisk er hvepseedderkoppen (Argiope bruennichi) et nyt skud på stammen i den danske natur.

Netop i sensommeren er hvepseedderkoppen særligt let at få øje på, når de store, kønsmodne hunner sidder på lur efter byttedyr – og potentielle romantiske partnere – i deres spind. Du kan være heldig at støde på hvepseedderkoppen både på fugtige enge, skovenge, overdrev og brakmarker.

Snedig hvepse-forklædning

Det er især hvepseedderkop-hunnen man lægger mærke til. Dens karakteristiske ‘hvepse-agtige’ farvetegning og størrelse gør, at den slet ikke kan forveksles med andre edderkopper. En hvepseedderkop-hun har en krop på op til 20 mm – altså markant større end fx. den velkendte korsedderkop, som kun når en kropslængde på 12-17 mm. hvepseedderkop-hannen er noget mindre iøjnefaldende end hunnen, med sin brunlige kropsfarve og en mere beskeden størrelse på 5-10 mm.

Hvepseedderkop-hunnens farverige dragt har flere formål. Første og fremmest bruger edderkoppen sin luskede efterligning af hvepsens stærke gul-sorte advarselsfarver til at fortælle potentielle byttedyr, at der er fare på færde, og at de skal holde sig på afstand for ikke at blive stukket – selvom den i virkeligheden er ganske ufarlig. Samme snedige efterligningsnummer, som i fagsprog kendes som ‘mimicry’, ses hos flere andre arter i dyre- og planteriget. For eksempel har visse sommerfuglelarver udviklet store, falske ‘øjne’, der får dem til at ligne farlige slanger, mens den ufarlige gøg efterligner spurvehøgens stribede fjerdragt for at jagt småfugle på flugt, så den kan vinde tid til at lægge sine æg i deres reder.

Samtidig er der nyere forskning der tyder på, at hvepseedderkoppens farverige aftegninger måske samtidig har et andet formål, nemlig som tiltrækningsmiddel, der kan lokke flere byttedyr i nettet. Et forsøg, hvor halvdelen af hvepseedderkopperne blev malet sorte på kroppen viste, at det var de naturlige, farverige hunner, der fangede flest byttedyr i deres net.

Flyvende sommer fra syd

Edderkoppearten med de flotte farver og det ildevarslende navn har bredt sig på ganske naturlig vis til Danmark fra Syd- og Mellemeuropa. Det kan være svært at forestille sig, hvordan så lille et dyr som en edderkop kan rejse over så store afstande, men der er en ganske simpel forklaring: de er fløjet herop. De unge edderkopper spinder i sensommeren en fin silketråd, der gribes af vinden som en slags faldskærm, og bærer dem afsted til nye jagtmarker. Fænomenet kaldes “flyvende sommer”, og kendes fra flere forskellige arter af edderkopper.

Den eneste ulempe for edderkoppen er, at den ikke selv er herre over, hvor den bliver ført hen. De hvepseedderkopper, der f.eks. har koloniseret Sjælland, Fyn og Bornholm er således blevet ført ud over havet – hvor mange sikkert er gået døden i møde. Nogle dyr har dog klaret rejsen, og det første danske fund blev gjort i Dyrehaven i 1992. Siden har arten spredt sig til det meste af landet, dog med de fleste fund i den sydlige og østlige del af Jylland, på Fyn og på Sjælland. Der er også gjort enkelte fund i det nordlige og vestlige Jylland og på Bornholm.

Romantisk middag for én

Parring mellem hvepseedderkopper finder sted i juli-august, og er en farlig akt for hannen. Hunnen vil nemlig – på vanlig edderkoppe-manér – gøre hvad hun kan for at æde hannen når parringen har fundet sted.

Af denne grund har de parringsvillige hanner udviklet en smart, men risikabel overlevelsesstrategi. Den går ud på at finde og befrugte hunnen netop i det øjeblik, hvor hun har skiftet til sin sidste ham, og er blevet kønsmoden. På dette meget kortvarige tidspunkt er hunnens ham endnu ikke hærdet, og dermed er hendes farlige gifttænder stadig bløde og eftergivende. Derfor kan hannen nærme sig sin romantiske partner, med en smule mindre risiko for at miste livet.

I de fleste tilfælde lykkes hunnen dog alligevel med sit kannibalistiske ærinde, og hannen bliver ædt. Dette kan tydeligt ses ved, at det i slutningen af parringssæsonenen kan være næsten umuligt at opstøve en han, mens hunnerne stadig ses talrigt.

Zig-zag i spindet

Hvepseedderkoppen laver et stort hjulspind med en diameter på 30-40 cm. Spindet kan kendes fra andre edderkoppers ved, at der i midten af spindes ses en kraftig zig-zag silkestribe, der kendes som ‘stabilimentum’. I Danmark er det kun hvepseedderkoppen, der laver denne stribe, og derfor er artens spind let at kende fra andre store hjulspinderes, fx. korsedderkoppen og kvadratedderkoppen. Spindet sidder oftest lavt i vegetationen, så man skal have øjnene med sig for at opdage den ellers meget iøjnefaldende spindler.

Fra sidst i august til først i september spinder hunnen et stort brunt ægspind, som ligner en valnød. Her ligger de 300-400 æg godt beskyttet. Æggene klækkes i løbet af 4 uger, men ungerne bliver i ægspindet vinteren over, og kommer først frem til foråret.

https://ec.europa.eu/agriculture/index_da.html

Vidste du..?

Edderkopper æder mere kød end mennesker

Måske havde du det allerede på fornemmelsen, men edderkopper er meget talrige i vores natur. Og det skal vi faktisk være rigtig glade for. Edderkopperne er nemlig med til at holde bestanden af flyvende insekter som fluer, myg og hevpse i skak.

Et nyt forskningsprojekt har beregnet, at den samlede masse af edderkopper i verden er lige omkring 25 millioner tons. Og tilsammen nedlægger og spiser de mere kød fra bytte, end mennesker spiser kød og fisk! Forskerne regnede sig frem til, at edderkopper tilsammen æder mellem 400 og 800 millioner tons bytte hvert år. Til sammenligning spiser hele verdens befolkning af mennesker tilsammen omkring 400 millioner tons kød og fisk.

Det kan derfor betale sig at passe godt på edderkoppernes foretrukne levesteder, for eksempel skovbryn, enge, overdrev, heder, brakmarker og skovlysninger, hvis man vil holde insektplagen i skak henover sommeren.

hvepseedderkop med bytte

(kilde: M. Nyffeler & K. Birkhofer: An estimated 400–800 million tons of prey are annually killed by the global spider community. The Science of Nature 104.3-4 (2017): 30)

%d bloggers like this: