Sommerfugle-sensation: Hedepletvingen er genopdaget i Thy

Det var intet mindre end en natur-sensation, da en stor bestand af den sjældne dagsommerfugl Hedepletvinge i sidste weekend blev opdaget ved Vullum Sø vest for Hjardemål Klitplantage i Thy. Engang var Hedepletvinge en udbredt sommerfugleart i hele Danmark, men bestanden har været i frit fald i de seneste årtier, og nu findes den kun på ganske få lokaliteter i Himmerland og Vendsyssel. Hedepletvinge har derfor også længe være anset for at være helt forsvundet fra området omkring Hjardemål, hvor den ikke er set siden 1993.

For en art som Hedepletvinge, hvor der ellers er langt mellem succeshistorierne, var det en særligt god nyhed, at den talstærke bestand på flere hundrede flyvende individer blev opdaget hele 20 km fra de nærmeste kendte lokaliteter i Vendsyssel. Om arten er kommet til området ved hjælp af naturlig spredning, eller om den blot har været overset hidtil, er ikke til at sige. Uanset er det nu håbet, at den stærke bestand ved Vullum Sø kan være med til at sikre spredning af den sjældne sommerfugl til nye, egnede levesteder langs den jyske vestkyst.

En kræsenpind i vanskeligheder

I tindrende nyforvandlet tilstand er Hedepletvingen måske en af Danmarks smukkeste dagsommerfugle. Arten kan kendes på sit smukke vingemønster bestående af ‘guirlander’ af orange, sorte og hvide tern/pletter. Hedeletvinge kan forveksles med sin søster-art Okkergul Pletvinge, men denne har en mere ensartet vingeoverside  i orange og sort. Hedepletvinge er en typisk forsommer-bebuder, og de voksne sommerfugle har en meget kort flyvetid, der kun strækker sig over ca. 3 uger i slutningen af maj og begyndelsen af juni. Resten af året kan man møde sommerfuglen som en lille, sort og pelset larve, der lever sammen med sine søskende i et uldent fællesspind lavt i vegetationen.

Hedepletvingen er i tilbagegang i hele Europa, og er for nyligt erklæret uddød i både Holland og Belgien. En af årsagerne til Hedepletvingens store tilbagegang er, at den er en rigtig kræsenpind. Sommerfuglens larver lever udelukkende på planten Djævelsbid. En stor og sund bestand af værtsplanten er derfor nødvendig for, at Hedepletvingen kan trives på en lokalitet. Men sommerfuglen stiller også andre høje krav til sit levested, herunder rigeligt med sol, god afskærmning fra blæst og masser af nektarplanter, så de voksne sommerfugle kan finde føde når de flyver.

Værtsplanten djævelsbid findes på næringsfattig, sur bund i moser, ved strande, på heder, enge og overdrev. Med sin lave bladroset er arten meget følsom overfor tilgroning. Derfor er den stærkt afhængig af ekstensiv græsning eller slåning, som sikrer at vegetationen holdes åben og lav. Også Hedepletvingen er meget afhængig af græsning af dens levesteder. Hvis vegetationen overstiger en højde 25 cm bliver der nemlig for køligt og skyggefuldt til, at sommerfuglens larver kan vokse og udvikle sig. Idealet er derfor en varieret urtevegetation på mellem 10 og 25 cm i gennemsnitshøjde.

Pleje giver pote

Hedepletvingen er omfattet af bilag II på habitatdirektivet, hvilket betyder, at arten danner udpegningsgrundlag for de særligt beskyttede EU-habitatområder. Det betyder også, at man har gjort en særlig indsats for at pleje artens tilbageværende levesteder – og med succes! I de kommuner, hvor arten optræder, har man lavet forsøg med rydning for opvækst af gran, pil og birk, græsning med heste, samt forskellige slåningsregimer. Det har resulteret i, at bestanden af Hedepletvinge i dag betragtes som stabil på mange lokaliteter.

Du kan læse mere om gode råd til pleje for hedepletvinge i linket til højre.

%d bloggers like this: