Naturen lige nu: Gæssenes efterårstræk er i gang!

Har du også lagt mærke til dem? Gæssenes ynglesæson er nu afsluttet, og derfor begynder de larmende flokke af bjæffende bramgæs og kaglende grågæs at vise sig på himlen. Synet af de trækkende gåseflokke er en ægte efterårs-bebuder, og kulminerer normalt i begyndelsen af oktober. Men allerede nu kan man være heldig at få øje på store flokke af fugle, enten på himlen, eller på markerne, hvor de tanker op med lidt ny energi til deres lange rejse.

Mange af de gåsearter, der krydser Danmark lige nu, har taget turen hele vejen fra Arktis, hvor de har opfostret deres unger. Efter et kort ophold i Danmark vil de fleste af dem sætte videre kurs mod deres vinterkvarterer i blandt andet Nordtyskland, Holland, Belgien, eller langs de engelske kyster.

Ifølge Dansk Ornitologisk Forening er der allerede set flokke på over 10.000 bramgæs i Tøndermarsken, og dette tal vil i de kommende uger kun stige. Antallet af fugle kulminerer i midten af oktober, hvor der nogle år kan observeres op mod 100.000 bramgæs, blisgæs, grågæs og kortnæbbede gæs i skøn, larmende forening på den fugtige marsk. Man taler ligefrem om fænomenet ’grå sol’, når en sulten havørn skaber panik i flokken og får de tusindvis af gæs på vingerne på én gang.

Markskader kan afværges

I de senere år har man observeret, at et stigende antal gæs vælger at spare på energien, og holde vinterferie i Danmark, i stedet for at trække længere sydpå. Det er især de varmere vintre, og den lettere adgang til føde på de mange vintergrønne marker, der gør, at gæssene bliver hos os igennem de kolde måneder.

Synet af de lavtflyvende gåseflokke kan derfor give mange landmænd frygt for markskader. Skaderne forårsaget af gæs består typisk af græsning på vinterafgrøder eller nysåede marker. Men nedtrampning af afgrøder eller komprimering af det øverste vækstlag kan også i nogle tilfælde skabe problemer. I Danmark er de mest udsatte områder Vestjylland, ved Vadehavet samt nogle dele af Sydsjælland.

Ifølge dansk lovgivning kan der ikke gives økonomisk kompensation for skader på afgrøder forårsaget af gæs eller andre vildtarter. Hvis først flokke af gæs har slået sig ned på ens marker, er der i stedet mulighed for at ty til forskellige afværgemidler med det formål at skræmme gæssene væk. De mest brugte midler er almindelige fugleskræmsler, oppustelige fugleskræmsler (kendt som ’hylere’), gaskanoner, poser eller flamingokasser på stager og elektroniske maskiner som afspiller lydeffekter. Du kan læse mere om afværgemidlerne her (pdf).

Et notat fra DCE vedrørende forvaltning af bramgæs påpeger, at et enkelt middel, der anvendes alene som regel ikke nok til at holde gæssene fra døren. I stedet anbefales det, at man anvender en kombination af forskellige afværgemidler, som fuglene både kan se og høre.

Vidste du…?

Gæs er andefugle og hører derfor til samme familie som ænder og svaner. Ligesom de andre andefugle er gæssene afhængige af at kunne græsse. Derfor ses de ofte på lavvandede søer, hvor de spiser undervandsplanter, eller på de tilstødende marker og enge, hvor de lever af spildkorn og friske skud.

Gæssene kan opdeles i to grupper, de grå gæs (grågås, blisgås, dværggås, sædgås og kortnæbbet gås) og rajgæs (bramgås, knortegås, rødhalset gås og canadagås). Under trækket kendes de grå gæs på, at de flyver i den karakteristiske V-formation (kileformation), mens de mørkere rajgæs flyver i ’rader’ eller bølgende buer.

I Danmark findes der fem jagtbare arter af gæs: grågås, blisgås, sædgås, kortnæbbet gås og canadagås. Desuden er der mulighed for at søge om dispensation til regulering af bramgås, grågås og canadagås.

%d bloggers like this: