Fang invasive arter med mobilen

Fremover kan du melde invasive arter ind via mobiltelefonen, når du møder dem i naturen. Invasive arter er dyr og planter, der – pga menneskelig aktivitet – har spredt sig til områder, hvor de ikke hører naturligt hjemme, og som har en negativ effekt på den oprindelige, hjemmehørende biodiversitet.

Takket være et nyt tiltag fra Miljø- og Fødevareministeriet kan danskere nu ‘fange’ arter som sumpbæver, signalkrebs og amerikansk skarveand med mobilen og dermed bidrage til et Danmarkskort over invasive arter.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen opfordrer danskerne til at hjælpe til med kortlægningen.

– Når danskerne færdes i naturen, kan de fremover hjælpe med at give os et overblik over, hvor invasive dyr og planter findes i Danmark. Vi har i forvejen bedt danske jægere hjælpe med at bekæmpe de invasive arter. Nu beder vi alle danskere om at melde ind, når de ser fx vaskebjørnen eller planterne hårfrugtet bjørneklo og gul kæmpekalla, så vi kan komme invasive dyr og planter til livs, siger ministeren.

Det er håbet, at kortlægningen vil give mulighed for at bekæmpe de invasive dyr og planter mere effektivt til gavn for vores natur og dyreliv. Observationerne kommer ind på et Danmarkskort, så myndighederne får et overblik over, hvor de er.

Kortlægningen er første skridt til, at bekæmpelsen af de invasive arter på EU’s liste kan tilrettelægges, fordi det vil medvirke til et samlet overblik over hver enkelt invasiv arts udbredelse.

Hvis du har set en invasiv art, og ønsker at inmelde den, kan det gøres direkte via din mobiltelefon eller computer på www.invasive-arter.dk. Når observationen er behandlet, vil den optræde på det nye Danmarkskort.

Hvorfor er invasive arter et problem?

En art karakteriseres som invasiv, hvis den har negative konsekvenser for den naturligt hjemmehørende biodiversitet. Derudover kan tilstedeværelsen af invasive arter også være forbundet med store økonomiske omkostninger, for eksempel ifm bekæmpelse eller skader.

Invasive arter kan have store effekter på hele økosystemer. For eksempel kan de konkurrere med de naturligt hjemmehørende arter om føde og plads, fordi de bruger de samme ressourcer. Et eksempel er plantearten rynket rose, der mange steder fuldstændig har fortrængt den naturlige vegetation på for eksempel strande, klitter og overdrev. Det har både en negativ betydning for floraen, men også for alle de mange arter af sommerfugle, bier og andre insekter, der er knyttet til disse planter.

Invasive arter kan også have en direkte skadelig effekt på økosystemer, for eksempel ved at æde hjemmehørende dyrearter, eller ved at sprede parasitter og sygdomme, som de hjemmehørende arter ikke har nogen forsvarsmekanismer over for. For eksempel har den invasive signalkrebs, som stammer fra Nordamerika, overført svampesygdommen krebsepest til den hjemmehørende europæiske flodkrebs, som nu er truet af udryddelse.

Endelig kan invasive arter medføre en genetisk påvirkning, hvis de hybridiserer med nærtbeslægtede hjemmehørende arter. Dette kan føre til, at den hjemmehørende art helt forsvinder og erstattes af individer, der er genetiske blandinger af de to arter. Et eksempel på dette ses med den invasive amerikanske skarveand, der krydser sig med den truede europæiske hvidhovedede and.

Canadagåsen stammer oprindeligt fra Nordamerika, men blev indført til Danmark som prydfugl i 1960’erne. Kun enkelte par yngler herhjemme, men Danmark er overvintringsområde for omkring 20.000 fugle. De mange overvintrende fugle kan være en potentiel konkurrent til hjemmehørende arter som grågås, og kan være en gene for landmænd, når de æder vintersæd på markerne.

Gæs på isen

Rynket rose stammer oprindeligt fra Nordøstasien. Den blev indført i Europa omkring år 1800 som prydplante, og har siden spredt sig invasivt langs mange af de danske kyster, hvor den fortrænger den naturlige flora. Den er den hyppigst forekommende invasive planteart i Danmark, og spreder sig fortsat. Den er meget hårdfør og har vist sig vanskelig at udrydde.

Rugosa rose

Mårhunden stammer fra Østasien. I midten af 1900-tallet blev arten i stor stil udsat i Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunaen, og herfra har den spredt sig til Danmark og andre europæiske lande. Mårhunden er et rovdyr, og anses derfor for at være en trussel mod fugle og små pattedyr og en konkurrent til hjemmehørende rovdyr med lignende levevis som f.eks. ræv og grævling.

Mårhund i skovbunden

%d bloggers like this: