De vilde bier er naturens superhelte

De tamme honningbier er uden tvivl insekt-verdenens kendisser. Men det er de vilde bier, der er naturens superhelte! Vidste du, at der findes hele 286 forskellige arter af vilde bier i Danmark? Som de fleste superhelte lever de vilde bier en flittig – men ofte ubemærket – tilværelse på vores naturarealer. Her sørger de for at bestøve planter og buske; en proces der er nødvendig for planternes frøsætning og frugtdannelse. De vilde bier er på den måde med til at sikre, at vores økosystemer forbliver velfungerende og artsrige. Samtidig kan de tage æren for, at planteavlere år efter år kan høste udbytte på deres marker og i deres plantager. En ydelse som landmændene er afhængige af, og som leveres af naturen helt kvit og frit!

En diskret livsstil

Har du nogensinde set en pragtbuksebi, en vår-silkebi, en stor blodbi eller en blåhatjordbi i aktion? Som ægte superhelte lever de fleste vilde bier en diskret enspændertilværelse, og foretrækker at bo alene, frem for i et fælles bo ligesom honningbien. Derfor kaldes de også enlige, eller solitære bier. Faktisk er det udover honningbien kun humlebierne, der udviser social adfærd, dvs at de lever i et velorganiseret samfund med en dronning, arbejdsbier (sterile hunner) og droner (hanner).

De vilde bier placerer overvejende deres reder tæt på jordoverfladen; typisk ved at grave en underjordisk gang på en varm, sandet plet med et sparsomt plantedække. Hvis man kigger godt efter på en solbeskinnet, åben plet i kanten af marken kan man tit få øje på de små-bitte huller, som bierne har gravet. Og sætter man sig stille ned, kan man måske være heldig at få øje på en bi, der ankommer til sit redehul, tungt lastet med pollenkorn til de sultne larver. Nogle arter af bier kan også finde på at benytte forladte musegange, stenbunker, mospuder eller en uforstyrret bunke blade, mens andre foretrækker at placerer deres rede i hule træer, i murværket på et hus eller i visne plantedele.

Nektar og pollen er på menuen

Alle voksne bier lever af nektar, mens biernes larver lever af pollen. En del af de vilde bier er generalister; det vil sige, at de kan søge pollen og nektar i et bredt udvalg af naturligt forekommende planter, fx pil og mælkebøtte, eller indførte plantearter, fx honningurt. Men et stort antal arter er højt specialiserede, og indsamler kun føde fra én eller få arter af blomster. Det gælder fx visse humlebi-arter, der har en særligt lang tunge, der gør dem i stand til at suge nektar ud af rødkløverens lange kronrør, eller blåhatjordbien, som kun indsamler nektar og pollen fra blåhat.

I naturens verden er det ikke kun bierne, der har monopol på den livsvigtige bestøver-tjans: også sommerfugle, biller, svirrefluer, ja sågar visse arter af fugle og flagermus, kan bestøve blomster og afgrøder. Bierne adskiller sig dog fra resten ved, at de er den eneste dyregruppe, der aktivt indsamler pollen til deres afkom. Derfor er biernes bestøvning i reglen ekstremt effektiv.

Når man taler om bestøvning af blomster og afgrøder, er det ofte honningbien, der får det meste af æren. Men de solitære bier, humlebier og svirrefluer klarer bestøvningsopgaven mindst lige så godt, og endda ofte endnu bedre, end honningbierne gør! Faktisk er der ikke én eneste af vores vilde plantearter, der har brug for honningbier til at blive bestøvet. Selvom man kan have meget glæde af honningbien som husdyr, så er det altså de vilde biers fortjeneste, at vores enge, heder og skovbryn bliver ved med at blomstre!

Mangel på levesteder er den største trussel

I dag er der kun en brøkdel af de blomsterrige naturarealer tilbage i landskabet, som der var i 1800-tallet. Samtidig er antallet af græssende dyr, der tidligere gav ophav til en stor blomsterpragt på de ekstensive landbrugsarealer, faldet meget drastisk. Mange steder praktiseres der i dag kun sommergræsning, hvilket ofte resulterer i et hårdt græsningstryk – og dermed færre blomster – i insekternes ‘højsæson’. Øget brug af kunstgødning og planteværn har også være medvirkende til, at antallet af blomstrende planter i landskabet er faldet.

Faktisk er den største trussel mod den naturlige bestøver-fauna netop manglen på egnede levesteder – og det kan mærkes! Der er endnu ikke noget samlet overblik over udviklingen blandt de solitære bier, men blandt de 29 arter af humlebier er tre arter (klokkesnyltehumle, steppe­humle, frugt­humle) forsvundet fra Danmark, 2 arter (kløverhumle, felthumle) anses for at være kritisk truet, mens 1 art (have­snylte­humle) anses for at være moderat truet. Faktisk er det kun 17 ud af 29 arter af humlebier, som vurderes at være ikke-truet. Også andre bestøvende insekter oplever tilbagegang: i alt 82 ud af ca. 300 svirreflue-arter og 43 ud af 98 dagsommer­fugle-arter­ findes nu på listen over truede arter i Danmark.

Derfor er der mere end nogensinde brug for at give de vilde bestøvere en hånd. Heldigvis findes der masser af muligheder, hvis man har lyst til at fremme den vilde bestøverfauna på sin bedrift, eller bare i sin baghave. I bjælken til højre kan du finde inspiration til, hvor du kan starte.

Gør en indsats for de vilde bier

Som landmand kan du gøre meget for at sikre gode vilkår for de vilde bier på din bedrift.

• FLERE LEVESTEDER: For at trives har bierne først og fremmest brug for egnede redesteder og rigelige mængder af føde indenfor flyveafstand. Det vil sige lysåbne levesteder med en høj blomsterdiversitet, fx afgræssede enge, overdrev, heder og skovlysninger – men også mindre småbiotoper som markveje, grøftekanter og markskel kan være gode levesteder. Ønsker du at fremme en artsrig bestøver-fauna på din bedrift handler det derfor først og fremmest om at give plads til – og værne om – disse naturlige levesteder på din bedrift.

• BLOMSTER IGENNEM HELE SÆSONEN: Bier har brug for et varieret udbud af vilde, blomstrende urter og buske igennem hele sæsonen, dvs fra april-august. Derfor er det ikke nok at tilså et stort areal med ’bivenlige’ frøblandinger, fulde af højsommerarter som honningurt eller solsikke. Sørg i stedet for at give plads til flere naturlige, blomsterrige småbiotoper, gerne kombineret med levende hegn bestående af pil, hvidtjørn, slåen, og brombær. De vil give bierne masser af føde – også tidligt og sent på sæsonen!

• EKSTENSIV SOMMERGRÆSNING ELLER HELÅRSGRÆSNING: Mange naturarealer afgræsses så de er helt nedbidte allerede i august og september – netop som de ellers burde stå i et rigt blomsterflor. En mere ekstensiv sommergræsning, eller endnu bedre, helårsgræsning hvor antallet af dyr er afstemt efter, hvad arealet kan bære om vinteren, vil sikre en mere rig blomsterflora, til glæde for insekterne (husk dog, at reglerne for tilskud skal overholdes).

• SLÅNING FREMMER BLOMSTRING: Slåning af markskel og vejrabatter enten tidligt (primo maj) eller sent (primo september) fremmer blomstringen i sommerperioden, og begrænser græssernes dominans. Husk altid at fjerne det afslåede materiale, så det ikke udskygger urtevegetationen.

• REDE- OG OVERVINTRING: Ved at efterlade stenbunker eller bevare gamle træer i dine markskel eller på andre udyrkede arealer skaber du rede- og overvintringsmuligheder for bierne – samt mange andre arter af smådyr.

%d bloggers like this: