Årets første sommerfugle er på vingerne

Næppe har forårets første lune dage meldt deres ankomst, før de tidligste sommerfugle er på vingerne. Det er altid en fryd at opleve årets første, knald-gule citronsommerfugl, der allerede i de tidligste dage af marts kan ses lyne afsted langs skovbrynene. Men det er ikke helt ufarligt at være ‘first mover’ i sommerfugle-verdenen. Foråret kan nemlig byde på pludselige temperatur-skift og fødemangel, som kan betyde den visse død for de sarte flyvere. Her kan du læse lidt mere om naturens flyvende forårs-bebudere, og hvordan du kan medvirke til, at de klarer sig igennem foråret.

En lang, farlig vinter

På vore breddegrader klarer de fleste sommerfugle sig igennem vinteren som et æg, en larve eller en puppe, der alle er langt mere hårdføre overfor frost end den voksne sommerfugl. Enkelte arter er dog i stand til at klare sig igennem vinteren som voksne sommerfugle, der henslæber de kolde måneder i en slags vintersøvn. Det er en risikabel strategi, for i den hjælpeløse dvaletilstand er sommerfuglene både ekstra udsatte for kulde-død og sultne rovdyr som mus og fugle.

Men der er en mening med galskaben. Klarer de sig igennem vinteren, venter der nemlig en potentiel gevinst forude, for de tidlige sommerfugle er i stand til at påbegynde arbejdet med at sikre næste generation meget hurtigt. Samtidig sikrer de førsteretten til vigtige ressourcer, som de har brug for, når næste generation skal skabes. Derfor kan de nå at få flere afkom end de arter, der ‘sover længe’, og først bliver aktive langt senere på sæsonen.

To af de arter, der har valgt denne strategi, møder vi ofte indendøre. Det er dagpåfugleøje og nældens takvinge, som de fleste har oplevet at støde på i laden, garagen eller på loftet. Også citronsommerfugl, det hvide c og sørgekåbe går i vinterdvale som voksne sommerfugle, men de foretrækker normalt at blive det fri, fx. skjult under barken på et gammelt træ, eller i en tæt efeu-bevoksning.

Kæmper for føden

Når man ser en sommerfugl i naturen, vil den som regel være travlt beskæftiget med at søge føde. Men i det tidlige forår, inden blomstringen for alvor er gået i gang, kan der være stor mangel på gode føderessourcer for bestøverne. På denne tid af året er blomstrende pil en af de mest afgørende fødekilder for både sommerfugle og bier. Lidt senere tager mælkebøtter og blomstrende buske som mirabelle og tjørn over.

Når sommeren er på sit højeste er der især rift om pladsen hos blåhat, knopurt, tidsel og høgeurt, og det er der en god grund til. Disse arter er nemlig alle gavmilde med nektaren. Og det er vigtigt for en sommerfugl, der i kampen for at sikre næste generation, skal besøge mange hundrede blomster om dagen for at indtage nok energi til at kunne parre sig og lægge æg. Eftersom mange blomster allerede er tømt for nektar når sommerfuglen kommer frem, skal der virkelig mange blomster-besøg til, før maven er fyldt op.

Overordnet set er nektar den vigtigste fødekilde for langt de fleste af vores sommerfuglearter. Nogle enkelte arter har dog tilpasset sig til at suge frugt- eller plantesaft fra træer. Det gælder for eksempel dagpåfugleøje, admiral, iris og det hvide c, som man ofte kan se i hobetal, når de sidst på sommeren samles på havernes nedfaldsfrugt.

Kræsne larver

Mens de voksne sommerfugle kan søge føde på en bred vifte af forskellige blomster, er larverne helt anderledes kræsne. Næsten alle sommerfuglearter er mere eller mindre specialiserede, så larven kun æder én eller to forskellige plantearter. Fore eksempel æder larverne af nældens takvinge, dagpåfugleøje og det hvide c kun bladene af brændenælder, mens aurora-larver kun æder løgkarse eller engkarse, og perlemorsommerfugle kun æder violer. Generelt er det især græsser og arter fra ærteblomst-, korsblomst- og rosen-familien, der er eftertragtede hos de sommerfuglearter vi har herhjemme.

For at trives har sommerfuglene derfor først og fremmest brug for rigelige mængder af føde – både i form af nektar, til de voksne sommerfugle, og græsser/urter til deres larver. Derfor er lysåbne arealer med masser af blomstrende urter, fx afgræssede enge, overdrev, heder og skovlysninger meget vigtige for sommerfuglene. Men også mindre småbiotoper som markveje, grøftekanter og markskel kan være glimrende levesteder, hvis de ikke slås for tit, eller udsættes for gødning og pesticider.

Sådan kan du hjælpe sommerfuglene

Som landmand kan du gøre flere ting for at sikre gode vilkår for sommerfuglene på din bedrift.  Først og fremmest har sommerfugle brug for et varieret udbud af vilde, blomstrende urter og buske igennem hele sæsonen, dvs fra marts/april-august/september. Sørg derfor for at give plads til de naturlige, blomsterrige småbiotoper, gerne kombineret med levende hegn bestående af pil, hvidtjørn, slåen, og brombær. De vil give sommerfuglene masser af føde – også tidligt og sent på sæsonen!

Græsning er et vigtigt værktøj til at holde naturen lysåben, og fremme blomstringen af vilde urter. Mange naturarealer afgræsses dog desværre så de er helt nedbidte allerede midt på sommeren – netop som de ellers burde stå i et rigt blomsterflor. En mere ekstensiv sommergræsning, eller endnu bedre, helårsgræsning hvor antallet af dyr er afstemt efter, hvad arealet kan bære om vinteren, vil sikre en mere rig blomsterflora, til glæde for insekterne. Husk dog altid, at reglerne for tilskud skal overholdes. Vær også opmærksom på, at slåning af markskel og vejrabatter enten tidligt (primo maj) eller sent (primo september) fremmer blomstringen i sommerperioden, og begrænser græssernes dominans. Husk at du altid bør fjerne det afslåede materiale, så det ikke udskygger urtevegetationen.

Det er en rigtig god idé at placere din brak, eller en stribe med reduceret udsædsmængde, i tilknytning til de eksisterende biotoper på din bedrift, fx levende hegn, diger, grøfter, græsningsarealer eller søer. På denne måde vil brakken fungere som en buffer, der beskytter naturarealerne mod påvirkning fra pesticider og gødning. Samtidig kan buffer-arealerne supplere de stedfaste biotoper, og fungere som midlertidig fouragerings- eller ynglebiotop for visse arter.

Husk til sidst, at gamle, udgåede træer, gren-/stenbunker, diger og områder, der er tilgroet med efeu eller lignende kan give gode overvintringssteder til sommerfuglene. Samtidig tilbyder de gode redemuligheder for vilde bier og mange andre insekter.

5 dagsommerfugle du kan opleve lige nu

dagpåfugleøje
Dagpåfugleøjets store, farverige ‘øjne’ på vingerne er udviklet til at holde rovdyr på afstand – bl.a. under vintersøvnen.

Nældens takvinge
Nældens takvinge er en af vores mest almindelige – men også allersmukkeste – dagsommerfugle. Larverne lever på brændenælder, og derfor er arten meget almindelig.

Citronsommerfugl
Citronsommerfugl. Hannen er helt umiskendelig, med sin knald-gule farve, mens hunnen er mere diskret hvid-gul, og forveksles derfor af og til med kålsommerfugle.

det hvide c
Det hvide c kan kendes på sin særprægede, takkede vingefacon, og et tydeligt hvidt ‘c’ på den mørke vinge-underside.

Aurora
Aurora overvinter ikke som voksen sommerfugl, men som puppe. Den flyver derfor lidt senere end de fire ovenstående arter, og ses typisk fra midt i april. Hannen har iøjnefaldende orange vingespidser, mens hunnen er ensfarvet hvid. Begge køn har et smukt, broget mønster på vingeundersiden.

%d bloggers like this: